- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Miriam Mandipira & The Soul Family
27. oktober 2023 klokken 18:00 - 22:00
225DKK – 444DKKDu har aldrig hørt en stemme som Miriam Mandipiras. Helt ufortjent tager hun ikke selv æren for hverken den power eller det nærvær, hun leverer. For Miriam og hendes Soul Family er musikken langt mere end toner og ord. Det er magi. Og tro. Det hele kan opleves LIVE og på det nye album NDIWE.
Hun har sunget, så længe hun kan huske. Er vokset op med ørerne klistret til radioen. Og fra da skolelæreren bad hende synge til en fællessang, har resten givet sig selv. Fra Afrika til Danmark,
fra Book Café, Harare, til Mojo Blues Bar og til de store koncertsale. Fra DR’s Big Band til Det Kongelige Teater. Musik er musik, og Miriam er musikken.
”Men det er ikke mig, det handler om, når jeg synger. Jeg er bare instrumentet, og når jeg står på scenen med mit band, synger jeg fra et sted, der ikke handler om regler og teknik, men om følelser,” fortæller sangerinden, der for alvor prøver kræfter som sangskriver – sammen med sin Soul Family på albummet NDIWE, der betyder ’du er mit hjertes udkårne’. Budskabet og overskriften er til at mærke. Kærlighed. Selvfølgelig. Fremfor alt.
Dét oplever man tæt på, når Miriam & The Soul Family går på scenen. Nærvær, vellyd, varme og begejstringen for musikken er umulig at overse- og høre.
Miriam Mandipira & The Soul Family er:
Miriam Mandipira: vokal
Søren Skov: keyboards
Martin Stender: guitar
Thomas Fog: bas
Sten Rasmussen: trommer
Vi har billetter med (444,-) og uden (225,-) en to-retters menu – og de kan købes lige her.
Menuen:
Forret:
Stegte kammuslinger på pestobund med sprødstegt serranoskinke og hjemmebagt brød
Hovedret:
Helstegt svinemørbrad med pommes rösti , bagte pastinakker , rosenkål og svampeflødesauce