- Denne begivenhed er allerede afholdt.
KIM LARSEN HYLDEST
26. maj 2023 klokken 17:30 - 23:00
“Kan vi ikke nok lave en mindeaften for Kim?”! Hundesteds Linus Larsen har spillet på Bryghuset i efterhånden mange sammenhænge, og denne gang griber vi hans ønske om en aften for Kim Larsens minde – en aften hvor vi hylder Kim Larsen og hans sangskat.
Vi har alle sunget med på hans sange, og det vil vi blive ved med. Ikke mindst denne aften, hvor Linus (Paper Tigers, Tro, Håb og Kærlighed) står i spidsen for, i aftenens anledning, ”Hundested All-Stars Kim Larsen hyldest band” med medlemmer og gæsteoptrædende fra blandt andet Paper Tigers, Blå Nætter og ikke mindst Tro, Håb og Kærlighed. Aftenens lydtapet vil være malet med sange som Kvinde Min, Pianomand, Langebro, Tarzan Mama Mia, Jutlandia, Rita og man kunne blive ved. Første sæt er “det bløde sæt” med Larsens mere akustiske sange. Andet sæt er med mere knald på, altså Gasolin med de mere rockede sange. Og her må der gerne danses!
Det gik ikke ubemærket hen, da Danmark mistede Kim Larsen i september 2018. Den populære popkunstner, som har betydet mest for dansk populærmusik. Larsen efterlader et overflødighedshorn af hits fra en 50 år lang karriere, helt tilbage fra Gasolin’, Værsgo, Bellami og til Kjukken. Dét vil vi gerne markere i Hundested.
Der kan vælges mellem to typer billetter:
Koncert med middag 494.-
Vælg denne type hvis du ønsker at nyde middag på Bryghuset inden koncerten. Køkkenet tilbereder en lækker to-retters menu, der serveres fra klokken 18.00.
Dit bord er klar fra 17:30.
Vi reserverer plads til dig. Ønsker du at sidde sammen med venner, beder vi dig sende en mail.
Menuen:
Urtegravad laks på salatbund med limecreme og hjemmebagt foccaciabrød
Spinatfarseret unghanebryst på bund af urter med kartoffel rösti og estragon sauce.
Koncert uden middag 275.-
Vælg denne type hvis du kun ønsker billet til koncerten.
Vi har reserveret bord til dig, som er klar fra 20:00.