Skip to main content
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Dissing & Las

06. november 2020 klokken 18:00 - 22:00

199DKK – 388DKK

Når Dissing & Las går på scenen i 2020 er det med en selvfølgelighed, der får alle til at sænke skuldrene og åbne hjertet. Sange og historier fører os ud i en fantasifuld version af voksenlivet, hvor lykke og hårde tider – og det ind imellem – kommer under kærlig behandling.

“Vildt Voksne” er navnet på det nye album, der udkommer i september 2019. Dissing & Las har lavet et album, som overordnet handler om at være blevet voksen. På godt og ondt. Folk går fra hinanden. Børnene tager al ens tid, for så pludselig næsten ikke at være hjemme længere. Nye friheder opstår. Minderne fra ens egen barndom får større betydning, og man opdager, hvad der har formet den person man er i dag: ”Vi har stræbt efter at lave tekster med almen gyldighed og håb. Tekster som kan høres og forstås forskelligt, alt efter hvem man er. Holdningsfyldte uden at være fingerpegende, og som handler om rigtige mennesker og relationer. Smukke melodier med akkorder, der taler til noget basalt i os.”

Denne aften på Halsnæs Bryghus vil I kunne opleve trioen spille et sæt af deres nye album samt et sæt af deres fantastiske fortolkninger af Bob Dylan. Det lyder som en god idé og det er det. Det startede nemlig med en opfordring i forbindelse med Bob Dylans 70-års fødselsdag. For Dissing & Las har Dylans musik altid været en stor kilde til inspiration, så de takkede straks ja til muligheden for at dykke ned i dette ocean af sange. De tre vokaler giver Dylans sange den variation de kræver og trioens sammenspil, som også her er i særklasse, formår at følge dem til dørs.

Der kan købes billet med menu (388 kroner) og uden menu (199 kroner) her.
Buffet fra klokken 18 og musik fra 20.30.
Der serveres en to-rettersmenu ved bordene:
Rødbede-gravad laks på sprød salat med rødløgs- og æbledressing. Hertil hjemmebagt brød og smør.
Rosastegt kalvefilet på bund af sennepsbagte gulerødder, glaserede rødløg, baconsvøbte broccoli-asparges og en kraftig skysauce.

Detaljer

Dato:
06. november 2020
Tidspunkt:
18:00 - 22:00
Pris:
199DKK – 388DKK
Begivenhed Kategorier:
, ,

Arrangør

Halsnæs Bryghus

Sted

Halsnæs Bryghus
Nordre Beddingsvej 35
Hundested, 3390 Danmark
+ Google Maps